En fusion med en vision
Fælles for alle tre parter er det, at man i mødet med hinanden har oplevet gensidige interesser, værdier og synergimuligheder i både kulturerne og faglighederne. Noget der har været tungen på vægtskålen i forbindelse med fusionen og det enorme potentiale, der fører med. Sammen kan vi skabe et nyt, stærkere fællesskab, der kan gavne og accelerere både vores forretning og vores medarbejdere.
I Knowit tænker vi stort ved at understøtte entreprenørskab og autonomi i alle vores forretningsenheder. Vi tror på, at fremtidens digitaliseringsprojekter kræver agile og skalerbare setups. Derfor er der en kæmpe styrke i at kunne tilbyde vores kunder tætte, lokale samarbejder, men samtidig at være i stand til at trække på et kæmpe netværk af 4.000 dygtige kollegaer i hele Knowit-gruppen, hvis projektet kræver det.
Fusionen med 1508 og Strømlin skaber momentum på vejen mod vores fælles ambition i Knowit Experience om at etablere os som Danmarks stærkeste bureaubrand. Men det er blot begyndelsen. Det er således målet for fremtiden, at vi fortsat skal vokse – både organisk og gennem yderligere opkøb.
Nu må det bare gerne snart blive nytår, så vi kan komme i gang!